En meget vigtig fase i produktionen af hjemmelavet vin er propning af flasker og lagring (modning af drikken). Bouquet og smag afhænger ikke kun af den gennemførte gæring, men i høj grad også af kvaliteten af propperne og metoden, man bruger til at proppe flaskerne.
Vi skelner mellem to typer propper: naturlige (massive, agglomererede, lagdelte) og syntetiske propper. De findes i forskellige former (cylindriske, koniske) og udformninger (f.eks. svampeformede og dekorative propper). Syntetiske propper er klar til brug med det samme, mens naturlige propper skal forberedes korrekt inden propningen.
Anvendes til vin, der er beregnet til hurtig konsumering og ikke til langvarig lagring. Kontaktfladen mellem denne type propper og flaskehalsen er for lille til at sikre langvarig beskyttelse af vinen. Brug af proppemaskine er ikke påkrævet – proppen trykkes i manuelt.
Under hjemlige forhold er det tilstrækkeligt at nedsænke denne type propper i ca. 5 min i varmt vand eller placere dem under låg over kogende vand. Derved bliver de steriliseret og mere plastiske, hvilket gør det lettere at proppe flaskerne. Husk ikke at “fugte” propperne for længe, da det kan beskadige dem.
Kræver ingen særlig forberedelse; de kan desinficeres ved at skolde dem eller skylle dem i kaliumdisulfit. Egner sig primært til unge vine. Det anbefales at udskifte denne type propper hvert andet år.
1. Forberedelse af flasker
For at undgå forskellige former for kontaminering skal flaskerne vaskes grundigt med flaskebørste og opvaskemiddel, og derefter skylles godt, inden propningen påbegyndes. Hvis du vil være 100% sikker på renheden, kan du sterilisere ved at koge i vand ved temp. 80⁰C i omkring 10 min eller skylle i en opløsning af kaliumdisulfit.
2. Påfyldning af flasker
Ved påfyldning af flasker skal du være særlig opmærksom på, at vinen luftes så lidt som muligt. En hevert (omstikningsslange) samt en tragt gør det lettere. Husk også at efterlade ca. 4-5 cm tomrum under kanten af flaskehalsen.
3. Propning
Koniske propper placeres i flaskehalsen og trykkes derefter i manuelt eller ved hjælp af en proppemaskine (valgt blandt tilgængelige modeller).
Cylindriske propper – indsættes i flaskerne efter korrekt forberedelse; det er nødvendigt at bruge en proppemaskine. Hvis der skal proppes højst 30 flasker, er en simpel håndproppemaskine i form af en hylse tilstrækkelig. Ved større antal flasker vil 2-3-armede proppemaskiner være mest nyttige, da de kræver mindre kraft og samtidig øger hastigheden af propningen.
Efter propning bør flaskerne stå lodret i et døgn. Det giver proppen mulighed for at tilpasse sig flaskehalsens indvendige væg. Derefter skal flaskerne lægges vandret, hvilket forhindrer udtørring af proppen (vinen “skyller” proppen) og sikrer korrekt gasudveksling mellem flaskeindholdet og omgivelserne. Efter to-tre dage bør du kontrollere, om propperne lækker. Hvis der opstår lækage, er det nødvendigt at udskifte proppen med en ny.
Tabel til valg af proppemaskine til propper anvendt til typiske vinflasker (* angiver, at en given proppemaskine er dedikeret til den angivne type propper):
4. Dekorering
Afslutningen på propningsprocessen er at påsætte krympekapsler. Der findes flere metoder til at krympe kapslerne på flaskehalsene. Du kan bruge et særligt apparat (professionelt krympeapparat) eller benytte en af følgende hjemmemetoder:
- dyppe flaskehalsen med påsat kapsel i en beholder med varmt vand (bemærk – brug af kogende vand kan beskadige kapslen!);
- holde flaskehalsen med påsat kapsel over en dampstråle, der f.eks. kommer fra en kedel;
- varme en stående flaske med påsat kapsel med en hårtørrer fra alle sider – indtil kapslen har tilpasset sig flaskehalsen.
Anvendelse af en farvet kapsel forbedrer flaskens udseende og beskytter proppen, så vinen kan lagres længere. Det er også værd at bruge selvklæbende etiketter til flasker, som gør det muligt at notere type, årgang og andre nyttige oplysninger.
OPBEVARING / LAGRING AF VIN
Flasker med vin, tæt proppede og forsynet med en informationsetiket, bør opbevares i et tørt rum med begrænset lysadgang og ved en temperatur på 10-15°C.
Det er bedst, når flaskerne lagres på reoler, der er beregnet til dette formål.
Hver vintype kræver sine egne optimale betingelser. Rødvine lagres bedst ved 15-18°C, hvide ved 10-15°C og rosévine ved 9-10°C. Mousserende vine kræver de laveste temperaturer: 6-9°C. I en vinkælder bør den optimale luftfugtighed være 65-80%. For lav luftfugtighed får propperne i flaskerne til at trække sig sammen, så luft trænger ind. Det kan ændre vinens smag eller endda fordærve den. Omvendt kan for høj fugtighed medføre f.eks. skimmel.
Under opbevaringen vil der ske yderligere forandringer, som tilsammen udgør vinens modningsproces.
Vinfremstilling